Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nu kan du få tjekket pas ved Station Nord

Indholdsområde

 
 
 

Nu kan du få tjekket pas ved Station Nord 

Forsvaret er nu klar til at gennemføre grænsekontrol ved Station Nord i Nordøstgrønland.

26-09-2019 - kl. 10:24

Af Forsvarskommandoen

Hvis du i dag kommer fra den norske ø Svalbard og ønsker at rejse ind i Grønland, kan det nu ske i overensstemmelse med gældende Schengenregler.

 Baggrunden for den nye grænsekontrol er, at Station Nord i Nordøstgrønland den 29. juli i år blev godkendt til at være grænseovergangssted i Schengen. På grund af de ekstraordinære forhold i Nordøstgrønland, både geografisk og befolkningsmæssigt, er politimyndigheden uddelegeret til Forsvaret, som er til stede i nationalparken. Det vil derfor også være Forsvaret, der gennemfører grænsekontrollen i overensstemmelse med gældende regler.

Fup skal lave grænsekontrol

Forsvarets medarbejdere på Station Nord er nu uddannet og klar til at kunne gennemføre grænsekontrol. Grænsekontrollen udføres indledningsvis af Grønlands Politi, der laver en administrativ kontrol af de indrejsende i relevante registre, hvorefter Forsvaret udfører paskontrol ved ankomst til Station Nord.

”Fra min side skal der lyde en stor ros til Forsvarets medarbejdere på Station Nord, som hurtigt er blevet uddannet og klar til at løfte opgaven med at gennemføre grænsekontrol. Og så er det jo et rigtig godt eksempel på det gode samarbejde, der er mellem politiet og Forsvaret,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Siden godkendelsen har Forsvaret, Rigspolitiet og Grønlands Politi udarbejdet retningslinjer og uddannet de personer, der skal stå for grænsekontrollen. I det daglige bliver det Arktisk Kommandos medarbejdere på Station Nord, der kommer til at udføre den praktiske del af opgaven i koordination med Rigspolitiet og i samarbejde med Grønlands Politi.

Fakta om Station Nord
Station Nord ligger ved Prinsesse Ingeborg Halvø i Kronprins Christians Land i det nordøstlige hjørne af Grønland, kun 933 kilometer fra Nordpolen og har primært til formål at støtte Forsvarets operationer i Nordøstgrønland. 

Station Nord medvirker til at opretholde dansk suverænitet i området og udøver på vegne af Politimesteren i Grønland politimyndigheden i området over for besøgende i Nationalparken, der på disse breddegrader ofte er i transit via Station Nord.

 En af opgaverne for stationen er at holde landingsbanen og indkvarteringsfaciliteterne klar året rundt til Forsvarets enheder, ikke mindst Slædepatruljen Sirius og Luftgruppe Vest.

 Endvidere yder Station Nord støtte til videnskabelige aktiviteter i Nordøstgrønland og indsamler data til Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Miljøundersøgelser.

Læs mere om Station Nord her.

Se også video om vinterklargøring af stationen:

 

Klar til vinter på Station Nord

embed klar til vinteren :